ANGELIQUE RASMUSSEN
EN TUR I (NAK)SKOVEN
Jeg stiftede første gang bekendskab med Angelique, da hun kom op i Genbrugsforretningen RECYCLE for at få taget billeder af sine tvillingedøtre, Vera og Liva.
TIL VI SES IGEN
Dengang snakkede hun meget om, at hun godt kunne tænke sig at komme ind foran et kamera igen – det var 2 år siden sidst.
Vi snakkede længe mens hun sad og udvalgte billeder. Om hvad hun godt kunne tænke sig, hvilket var – for hende – lidt mere grænseoverskridende billeder.
GODT NABOSKAB
En måned senere, hvor jeg skulle til Nakskov, for at fotografere Lotte Fry, ringede Lotte til mig og spurgte om det var i orden, at hun tog sin nabo og veninde med, der gerne ville prøve at stå foran et kamera igen. Da det var en måned, siden jeg fotograferede Angelique’s børn, havde jeg slet ikke overvejet, at det måske var en jeg allerede havde mødt…
Glædeligt blev jeg overrasket, da jeg fandt ud af hvem den mystiske nabo var. Og endelig kunne vi påbegynde det, som vi havde snakket om en måned tidligere.
EN ISKOLD ATTITUDE
Angelique, Lotte og jeg snakkede et stykke tid om hvor det kunne være interessant at fotografere. Og da mit kendskab til Nakskov er beskedent – og egentlig ikke spænder sig bredere end til, hvad man hører i medierne, lod jeg kvinderne tage beslutningen.
Og pludselig fandt jeg mig selv stående i en snedækket skov. For fanden, hvor var det koldt.
Men Angelique og Lotte var begge så seje – de havde den fedeste mentalitet; de billeder skulle bare blive gode! De skiftede lynhurtigt tøj og så jeg knipsede løs af dem hver især.
Og resultatet? Det kan du jo selv bedømme.
AR 101

AR 103

AR 102

“Jeg har både fået taget billeder af mig selv men også mine piger. 2 meget stille piger. Og alle vores billeder blev vildt gode. Han er god til at fange børn på det rigtige tidspunkt.”
Smid en kommentar