CHRISTINE ROSENHØJ
GAMMEL VEN – NY MODEL
Jeg sad en dag og kigge lidt rundt på min facebook side, da Christine pludselig dukkede op med en statusopdatering omkring at hun nu flyttede til Idestrup. Den mulighed skulle udnyttes!
GRÆNSELØS MODEL
Jeg tænkte lidt ved mig selv, at det var en anelse grænseoverskridende, at spørge en ven – sådan ud af det blå – om personen kunne tænke sig at stå model for mig.
Heldigvis er Christine meget lige ud af landevejen. Og jeg må indrømme, at jeg blev en smule forbløffet over, hvor hurtigt hun sprang til.
Vi prøvede i noget tid at få en aftale i hus, men det passede aldrig rigtig helt. For når hun havde fri, skulle jeg på arbejde og omvendt.
EN VEN I NØDEN
Der skulle gå næsten 14 dage før vi endelig fandt et fælles ståsted. 14 dage lyder måske ikke af alverden, men for en fotograf, der bare gerne vil ud og fotografere nu og her, kunne 14 dage lige så godt have været 14 uger.
Men vi fandt en dato. Og dagen oprendt. Vi mødtes hjemme hos hende, hvor shootet skulle foregå.
Det hele var aftalt og jeg kom slæbende med den helt store oppakning; lampe og kamera. Hun havde shinet sig selv op, fundet en masse(!) tøj frem og var i gang med at lægge sidste hånd på makeuppen.
ER DET DIG ELLER MIG, DER BESTEMMER?
Endelig skulle vi til selve shootet. Hun var en smule nervøs, da det var meget længe siden, at hun havde stået foran et kamera – i hvert fald foran et, som hun ikke selv styrede.
Men hun tøede hurtigt op, og pludselig fandt jeg mig selv i en situation, hvor jeg var usikker på om det var mig eller hende, der styrede showet!
Hun klarede det i hvert fald helt fantastisk og personligt synes jeg, at der kom nogle helt fantastiske billeder ud af det.
Og efter at vi var færdige med shootet, gik der ikke mange øjeblikke før hun spurgte mig
– “Hvornår skal vi fotografere igen?”
CR 100 Cover

CR 102

CR 104

CR 103

CR 105

Smid en kommentar