CLAUDIA STOLLBERG
LILLE ÆNDRING – STOR EFFEKT
Jeg afholdte en konkurrence på Facebook – ikke noget vildt, men bare en lille en for at gøre folk bekendt med min virksomhed, hvor vinderen så ville få et gratis shoot.
OG VINDEREN ER…
Jeg sad og kiggede længe på dem, der havde tilmeldt sig. Og der var rigtig mange (i særdeleshed kvinder!), der havde tilmeldt sig.
Men der var én af dem, der stak ud fra mængden – ikke fordi hun var så meget kønnere end de andre (de var alle flotte på hver deres måde) – men fordi hun havde noget helt specielt.
Claudia havde nemlig et meget ungdommeligt ansigt, og kunne uden problemer gå for at være meget yngre end hun er.
UNG MED DE (EVIGE) UNGE
Du har uden tvivl set dem før. I blade. På TV. De der pisseirriterende typer, aldrig bliver ældre at se på, mens resten af os forfalder.
Jeg snakker ikke om alle de der topmodeller og lignende, som får rettet rynker ud med ansigtspolyfylla og får proppet kroppen med det, vi andre har tætnet badeværelser med i årtier.
Ikke dem, nej!
Men dem, som fra naturens side af bare ser ud som om de aldrig bliver ældre! Typer som Michael J. Fox, Elijah Wood og Morten Harket (forsanger i A-HA). Sådan en er Claudia også – en af de evige unge.
KOM TIL DEN MØRKE SIDE
Fordi Claudia ser så meget yngre ud, end hun er, allierede jeg mig med Elisabeth fra MamaDot (tidligere “Den Sorte Engel”), hvis tøj virkelig kan bringe tigeren frem i folk.
Så min tanke var, at vi skulle gå i en anden retning end “sød” – for sød at se på er Claudia hele tiden. Vi skulle finde hendes mørke side frem.
Så jeg efterlod hende i Elisabeths kyndige hænder, mens jeg gik ud for at stille kamera og lamper op.
KLÆDER SKABER – MONSTRE!
Da jeg kom tilbage, må jeg indrømme, at min underkæbe nok lige faldt et par centimeter. Elisabeth havde gjort et fantastisk stykke arbejde.
Claudia var ikke den søde, lille pige, men var forvandlet til en hardcore, bitchy man-eater.
CS 109

CS 108

CS 107

CS 110

CS 105

CS 104

CS 103

Smid en kommentar