EN AF DE DAGE…
Det er sjældent, at jeg keder mig. Sådan rigtig keder mig. Specielt, når det kommer til fotografering. Heldigvis skulle Julie blive min redningskvinde.
GENBRUGSDAGE
Dagen var simpelthen så sløv. Men som så mange fredage før denne, stod jeg trofast oppe i genbrugsforretningen RECYCLE i Jernbanegade i Nykøbing Falster, som jeg har haft et længerevarende samarbejde med.
Så her kom jeg op hver fredag i to måneder, hvor jeg fotograferede. På den måde hjalp vi hinanden mod et fælles mål – de tiltrak kunder til mig, og jeg til dem. Men der stod jeg så også den 20. januar – oversat “den sidste i måneden”.
Jeg havde kunne mærke hele dagen, at der ikke ville komme til ske noget som helst den dag. Der havde igennem hele dagen været én person i butikken – og hun gik forkert!
BOSSENS DATTER
Pludselig kom en ung pige ind i butikken – det var Julie – bestyreren Pernilles datter.
Pernille spurgte mig, om jeg ikke kunne være interesseret i at fotografere Julie. Og da jeg allerede havde besluttet mig for, at hvis der ikke skete noget snart, ville jeg pakke mit grej sammen, svarede jeg hurtigt
– “Selvfølgelig!”.
Det skulle vise sig, at der var en helt specifik grund til Pernilles forespørgsel…
EN TRAGISK HISTORIE
Sagen var nemlig den, at år forinden havde Julie været i et trafikuheld, hvor hun var blevet trillet ned af en bus. Ja, trillet. Hav i mende, at en bus vejer 30+ tons, så “at trille” mere end rigeligt til at gøre voldsom skade på en lille person som Julie.
Jeg fik en klump i halsen, da jeg hørte historie om hvordan Julie var blevet slynget 30 meter væk, hvordan hun havde ligget i koma og havde brugt måneder på genoptræning.
Historien lå mig meget på sinde, da min morbror, som er buschauffør, netop havde været igennem det samme – bare fra den anden side.
DEN “DÅRLIGE” SIDE
Pernille fortalte endvidere, at Julie, efter sin ulykke nu hadede sin venstre side, grundet af et ar, som altid mindede hende om episoden.
Jeg sagde, at jeg ville prøve at gøre mit ypperste for at prøve at få hende til at glemme alt om hendes “dårlige side”, ved at forsøge at vise hende, hvor flot hun er – også fra sin venstre side!
.