Kaukro | Mai Frederiksen: Påhæng med kvaliteter • KAUKRO
Kaukro Line Logo
Kaukro Logo
© 2018 Kaukro.
All rights
reserved.

Påhæng med kvaliteter

Dato
8. februar 2015
Model / Kunde
Mai Frederiksen
Beskrivelse

PÅHÆNG MED KVALITETER

Mit tredje shoot med Lotte Fry inkluderede datteren, Mai.

 

DET BLI’R I FAMILIEN

Lotte og jeg havde aftalt at mødes ved Lindeskoven i Nykøbing Falster og til min overraskelse erfarede jeg at hun havde taget sin datter, Mai, med til shootet.

Lotte fortalte mig, at Mai virkelig gerne ville prøve at blive fotograferet. Det kunne jeg ikke se skulle være et problem, når nu moren var helt afklaret med det.

Vi fandt et lidt afsides, mosklædt sted nær et vandløb. Meget idylsk.

 

AL BEGYNDELSE ER SVÆR

Mai havde det lidt svært i begyndelsen. Det er også mange ting, man lige skal vende sig til. Og alt det der med “gør lige dit, gør så dat” kan være svært at huske – selv for de garvede.

Men Mai forsøgte. Og man mærkede hurtigt, at hun blev mere og mere vant til situationen og de underlige poses, som fotografen beder en om.…

 

…OG SÅ TOG DET FART!

Efter en times skydning, var det som om, at Mai hvilede meget mere i sig selv. Hun kastede den ene fantastisk pose af sig, efter den anden.

Jeg troede kort, at de bare havde lavet sjov med mig, da de fortalte mig, at Mai aldrig havde prøvet det før. Det mærkede man i hvert fald ikke længere.

 

TILFØJ LIDT VAND

Vi besluttede os senere, at skifte skoven ud med noget vand. Og da jeg tidligere har boet på Hasselø Plantage, vidste jeg lige præcis, hvor vi skulle tage hen.

Vi skyndte os til derhen og mens mor Lotte skiftede tøj til noget mere ukomfotabelt, gik “Mai og mig” ned til vandet, for at finde nogle gode steder.

Det fandt vi – men hold kæft, hvor var det koldt!!

.