STEPHANIE VAN HAUEN
PRETTY IN PINK
Jeg var blevet inviteret til en hyggelig filmaften, og rent tilfældigt, havde jeg kameraet i bilen – så det udviklede sig hurtigt til et hyggeligt fotoshoot i stedet.
NÅR SITUATIONEN ÆNDRER SIG
Jeg har siden dag 1 haft et fantastisk venskab med Stephanie, hvor vi flere gange har holdt hyggeaftener med film til langt ude på natten. Og denne dag var bare endnu en i en lang række af filmaftener.
Og så alligevel ikke. For det skulle snart ændre sig.
TILFÆLDIGT HELDIGT
Det var rent tilfældigt, at jeg havde kameraet og lamper liggende i bilen. Det har jeg normalt ikke, da risikoen for indbrud er tilstede, og fotoudstyr ikke er gratis, men sandt at sige en ekstrem dyr hobby.
Men, for én gangs skyld lå det rent tilfældigt i bilen. Og det var et eller andet sted meget heldig, når nu min samtale med Stephanie landende på fotografering.
1-2-KLAR
Så jeg skyndte mig ud og hentede alt udstyret ind fra bilen – og jo, jeg har en del. Så kom med min taske med kamera og forskellige af mine “go-to”-objektiver, min trolley med mine to 1.000 Watt lamper med dertilhørende stativer og min trofaste stumtjener, tripod’en.
Så var jeg klar…
SUSPEKTE NATTEAKTIVITETER
Jeg ved ikke hvad naboerne har tænkt, hvis de så mig bugsere den ene taske ind efter den anden kuffert. Men jeg ved hvad jeg selv havde tænkt, hvis jeg havde oplevet noget lignende. Men uanset hvad de havde tænkt, var det intet imod hvad der må være fløjet igennem deres hoveder, da først mine 2 stk 1.000 Watt lamper blev skudt af på hinanden gentagende gange.
Med de lysglimt, som de to lamper kan skyde af, har det allermest set ud som om at nogen har forsøgt at ringe efter Batman.
Og i en relativ lille by som Stubbekøbing er jeg ret sikker på at de har haft noget at snakke om i dagene efter…
SVH-302

SVH-301

SVH-303

Smid en kommentar